VELKOMMEN – TIL ALLE JER, DER ER GLADE FOR MAD OG VELVÆRE!

Hos SAMMEN OM tilbyder vi en dag med arrangementer bygget op omkring yoga og madlavning. Det kræver ingen forudsætninger at være med. Om det er til polterabend, hvor alle kommer i centrum – Til teambuilding med kollegaerne,
hvor nye sider af jer selv kan afprøves – Til dagen, hvor I vil have god tid til hygge med vennerne i en anden sammenhæng
– Til jer, der ønsker at holde en anderledes fødselsdag e.lign.

Konceptet bygger på udfordringer på 2 områder – og det kræver ingen forudsætninger at være med:

I kan vælge at begynde dagen med yoga. Yoga giver styrke, ro og forståelse for kroppen og I vil komme i gennem en række øvelser, hvor hele kroppen bliver brugt og varmet op, så I er fulde af energi og klar til resten af dagen. Der vil være en lille forfriskning efter afspændingen.

I kan også vælge at gå direkte i køkkenet, her vil der være fokus på samarbejde, selvudvikling og tilegnelse af nye færdigheder. Mad udfordringen sker i et univers af fantastiske råvarer, med masser af smagsoplevelser og et godt håndværk.

Denne dag er til alle jer som fortjener at blive udfordret og forkælet på en og samme tid. I får nogle forrygende timer, hvor jeres velvære, hygge og sammenhold er i centrum.

Læs mere om de forskellige oplevelser, her på siden.