Træd ind i historien på Slagelse Museum – og oplev dramatiske fortællinger fra Anden Verdenskrig og gå på opdagelse i en ægte filmkulisse. Oplev den nye særudstilling SKYGGEKRIGERNE, der fortæller om den hemmelige modstandskamp under Anden Verdenskrig. Udstillingen der kaster lys over den britiske efterretningstjenestes rolle i modstandskampen på Vestsjælland. Kom tæt på de skjulte helte og deres dramatiske missioner – og se unikke genstande fra virkelighedens 007-agenter. Blandt højdepunkterne er en fjernstyret pistol, der kunne affyres med hænderne i vejret via en skjult udløser. Gå en tur i en helt særlig og stemningsfuld gade, hvor du kan kigge indenfor hos gamle håndværk og i en skole. Gaden er en del af en filmkulisse fra filmen om H.C. Andersen - 'Unge Andersen' fra 2005. Forfatteren tilbragte nogle af sine unge år lige her i Slagelse på latinskole - og på Slagelse Museum kan du gå på opdagelse i en tro kopi af, hvordan det så ud. Især børn elsker at bruge tid her. Tag et kig ind i en tid, hvor varerne var få og rationeringsmærker en nødvendighed. I den historiske købmandsbutik kan du opleve hverdagslivet under vareknaphedens tid og købe alt fra legetøj til slik, bøger og pyntenips. Oplev de nyeste spektakulære fund fra Boeslunde, bl.a. en gulddekoreret jernlanse ofret i en kilde for 2.800 år siden. Se lansen helt tæt på og oplev også de smukke guldspiraler fra området. Skyggekrigerne – Vestsjællands hemmelige modstandskamp
Gå på opdagelse i Håndværkergaden – en ægte filmkulisse
Besøg den gamle købmandsbutik
Ofring og guld - unikke fund fra Boeslunde

Bredegade 11,
4200 Slagelse
54 kr.



