I hjertet af Holbæk finder du Holbæk Museum. Gå på opdagelse i 12 smukke bygninger og oplev Danmarks historie gennem en imponerende samling af genstande. Kom helt tæt på den 900 år gamle Gislingebåd, der blev fundet, da en lokal mand skulle grave ud til en havedam. Gislingebåden er en af verdens bedst bevarede klinkbyggede både fra overgangen mellem vikingetid og middelalder, og dens mange fine detaljer fortæller en helt speciel historie. På Holbæk Museum er børnene i centrum! I vores børnevenlige arkæologiafdeling kan hele familien gå på jagt efter oldtidsskatte med metaldetektorer eller afdække originale fund i udgravningsområderne. Besøg også skibet på børneloftet, hvor I kan laste og losse skibet med kraner, tovværk og sækkevogn. I skoleferierne tilbyder vi altid ekstra aktiviteter, der gør jeres besøg til noget helt særligt. På Holbæk Museum har vi hele 2 escape rooms, der giver en helt anderledes museumsoplevelse, hvor I selv bliver til en aktiv del af historiefortællingen. Tag venner, familie eller kollegaer med til et sjovt og udfordrende samarbejdsspil, hvor det handler om hurtighed og kreativitet for at kunne løse de komplicerede gåder!Det sidste vikingeskib?
Børnenes Museum – sjove aktiviteter for hele familien!
Escape room

Klosterstræde 18,
4300 Holbæk
Priser fra 68 kr.



